Fødselsforberedelse

Skab kontakt med din krop og intuition, og få en god fødsel

Dette forløb fokuserer på at give dig redskaber og erfaringer, som du kan bruge i den helt særlige proces, som graviditet og fødsel er. Forvandlingen fra at bære dit barn i kroppen, gå igennem fødslen og være mor til din nye baby er en helt unik oplevelse, som ændrer livet på alle måder. Forløbet drejer sig derfor ikke så meget om teoretisk viden eller læring – for der er en helt naturlig grænse for, hvor meget man kan ’lære’ om denne proces på forhånd. I stedet fokuseres vi på at skabe en kontakt til den indre intuition eller urkraft, som kan guide dig i processen.

Du vil opnå større kendskab til din krop, komme i kontakt med dine ønsker og behov samt få redskaber, som vil hjælpe dig gennem fødslen og den første tid som nybagt mor. Undervisningen drejer sig i høj grad om, at du skal opnå større tillid til din intuition, din krop og dens signaler.

Vi arbejder på mange forskellige måder igennem forløbet og fokuserer både på det kropslige/fysiske, følelserne og konkret viden og redskaber til fødslen. Fx:

– Du træner erfaring og tillid til kroppen gennem fx yoga, dans, afspænding og vejtrækning

– Du skaber kontakt til følelserne gennem forskellige kreative udtryksformer, fx tegning. Herigennem skaber du indre ro, mærker efter og giver udtryk for dine behov

– Du lærer om fødslens faser, fødestillinger og teknikker til at lindre fx vesmerter og håndtere smerter under fødslen

1 graviditetsmassage, -akupunktur eller jordemodersamtale før forløbet starter
5x 2 timers fødselsforberedende undervisning
1 møde efter fødslen (datoen aftales med gruppen)
Fri adgang til ConnectGym for faderen til barnet under forløbet

Anbefalet start: Mellem uge 24 og 32
Underviser: Jordemoder Henny Jensen
Tid: kl. 13.00 – 15.00
Fredag d. 26. oktober, 2., 9., 16. og 23. november
Pris: 2200,-
Eventuelt: Sygeforsikring Danmark yder tilskud 5x 150 kroner.

Fotograf: Lasse Baltzer