HOLDBESKRIVELSER
KNÆ/ANKEL
Beskrivelse: Genoptræning af ankel, knæ og hofte for den motions- idrætsaktive patient.
Opbygning: Vi starter med fælles træning de første 15 min med fokus på neuromuskulær stabilitetstræning, mobilitet i ankel og hofte, dynamisk udspænding. Herefter fortsætter deltagerne med at træne de specifikke øvelser, som er udarbejdet til den enkelte i samarbejde med fysioterapeuten. På holdet vil deltagerne blive superviseret af fysioterapeuten under udførelse af øvelser, samt modtage løbende justering af belastning og øvelsesvalg.
Hvem kan deltage: Alle kan deltage, men det anbefales at man får en individuel tid hos holdfysioterapeuten før man opstarter på hold.
Tid: Mandag kl. 17 & torsdag kl. 7.00
STYRKE/BALANCE
Beskrivelse: Fokus på at forbedre balancen og muskelstyrken i benene.
Opbygning: Vi laver fællestræning de første 25 min, hvor vi udfordre balancen i sikre omgivelser. Vi arbejder med vægtoverføring, koordination og evnen til at kunne bevare balancen, mens man fx skal kigge op eller aflevere bold til sidemanden. Der vil være en pause, hvorefter de enkelte deltager laver øvelser specifikt tilegnet den enkelte i samarbejde med fysioterapeuten. Der vil være fokus på den enkelte deltagers problematik, fx hoften eller knæet (også tidl. opererede).
Hvem kan deltage: Niveauet tilpasses den enkelte deltager, så alle bliver tilpas udfordret. Man skal dog have gangfunktion uden hjælpemiddel for at kunne deltage på holdet.
Tid: Tirsdag kl.10
Nakke/Skulder/Ryg
Beskrivelse: Fokus på at forbedre bevægeligheden og stabiliteten omkring nakke og skuldre.
Vi laver fællestræning de første 25 min, hvor vi får bevæget nakke, skuldre og ryg godt igennem. Vi arbejder med kropsholdning, udspænding af forsiden og stabilitet/styrke omkring skuldre og skuldreblade. Der vil være en pause, hvorefter de enkelte deltager laver øvelser specifikt tilegnet den enkelte i samarbejde med fysioterapeuten. Der vil være fokus på den enkelte deltagers problematik, fx nakkesmerter, nedsat bevægelighed i skuldre mm (også tidl. opererede).
Hvem kan deltage: Niveauet tilpasses den enkelte deltager, så alle bliver tilpas udfordret. Man skal dog have gangfunktion uden hjælpemiddel for at kunne deltage på holdet.
Tid: torsdag kl. 11.00- 12.00
Hoftehold
Beskrivelse: Fokus på styrke og stabilitet omkring hofte (og knæ).
Træningen foregår ved forskellige poster, hvor der vil være fokus på styrke og stabilitet omkring hoften (og knæ). Eksempler på poster kunne være ”trin på stepbænk”, benpres eller træne stabilitet i gangfunktion med fysioterapeuten, som vil vejlede og støtte.
Hvem kan deltage: Alle kan deltage, men fokus er på den ældre patient, som er udfordret i forhold til gangfunktion, trappegang mm, pga, smerter og nedsat styrke/stabilitet omkring hoften . Holdet vil være på maksimalt 5 deltagere, så der er god tid til at vejlede og støtte. Man kan sagtens bruge hjælpemiddel i gangfunktion og deltage på holdet.
Tid: Torsdag kl.10-11.00