RASMUS MUNCH-HANSEN
JØRGEN REITH
LISE KJÆR
JAN VINTER JØRGENSEN
JONAS WEISE KOFOED
ANNE-CATHRINE FRØLICH
LOUIS REITH
FREDERIKKE SCHOU SØNDERGAARD
KRISTINE SKØDT NIELSEN
KATHLEEN ENGELHARDT
PETER ERVIK
Daniel Ovdal
FYSIOTERAPEUT Vetle Haugen
Fysioterapeut
RASMUS MUNCH-HANSEN
Rasmus har arbejdet mange år på klinik og har stor erfaring indenfor idrætsfysioterapi.
Han kombinerer ofte manuel terapi med træning. Derudover benytter han ofte laser og shockwave i sine behandlinger. Han laver individulle indlæg/såler gennem Supersole-konceptet.
Rasmus er fysioterapeut for dameligaholdet København Håndbold og har tidligere været tilknyttet forskellige sportsklubber som fysioterapeut og fysisk træner bl.a. som tidl. fysioterapeut på U18- landsholdet i ishockey. Rasmus har været underviser på fitnessinstruktør- og personlig træner-uddannelsen hos Atwork. Rasmus er selv aktiv med funktionel træning, gymnastik samt trailløb.
Er uddannet i følgende koncepter: Funktionel Knæekspert, Funktionel Skulderekspert, Supersole, Mulligan Concept Part A, B og C samt ”Mulligan Concept for SIJ and Pelvic Disorders”. Spinal Manipulation og Performance Stability. Dertil IMS akupunktur.
Rasmus er ikke under overenskomst med den offentlige sygesikring, se mere under priser.
Fysioterapeut og akupunktør
JØRGEN REITH
Jørger er uddannet fysioterapeut og akupunktør.
Jørgen arbejder med udgangspunkt i den traditionelle fysioterapi med baggrund i manuelle teknikker som Mckenzie, manuel terapi, myofascial release, mobilisering og massage. Jørgen kombinerer desuden fysioterapien med akupunktur som bl.a smertebehandling, stresstilstande, diverse nerveskader (fra f.eks. kræftbehandling), mod træthed, et svagt immunforsvar m.m. Jørgen behandler med stor faglighed, erfaring, og med et blik for sammenhængen mellem vores krop og psyke. Har akupunkturuddannelse i vestlig akupunktur, samt kinesisk akupunktur. Underviser selv i NADA akupunktur. Specialiseret i Cross Channel teknikker ved Dr. Tan Californien USA. Lært hos Cole Magbanua i Oregon, USA.
Fysioterapeut
LISE KJÆR
Lise er uddannet fysioterapeut fra Professionshøjskolen Metropol i København.
Lise beskæftiger sig med hovedsagligt med behandling af ryg- og nakkepatienter, herunder både akutte og kroniske skader. Derudover varetager hun patienter med neurologiske skader og erhvervet hjerneskadet som fx apopleksi og sklerose. Lise er selv sportsaktiv og har tidligere spillet basketball på højt plan. Disse erfaringer drager hun stor nytte af i sine behandlinger af sportsskader, som fx ankel-, knæ- og hofteskader.
Lise kombinerer ofte træningsterapi og øvelsesvejledning med manuel behandling, akupunktur eller elterapi – afhængig af problematikken.
Hos ConnectFys varetager Lise de fleste af vores Neurohold, hun har desuden også ryghold, hensynstagende hold og starter meget snart yogahold op på klinikken.
Relevante kurser og videreuddannelse:
- Mulligan kursus A & B
- Mckenzie
- Akupunktur – for ben, skulder og arme
- Yogalærer
Fysioterapeut
JAN VINTER JØRGENSEN
Jan er uddannet fra Professionshøjskolen Metropol i København.
Jan er selv aktiv med styrketræning og spiller desuden volleyball, på højeste niveau i Danmark.
I sit arbejde som fysioterapeut er hans primære interesse at behandle atleter og sportsfolk, men han beskæftiger sig med alle typer af skader, problematikker og kroniske lidelser i hele kroppen.
Jan arbejder helhedsorienteret i sin behandling, hvor han ser kroppen som en hel enhed. I sin behandling bruger Jan både vejledning, træningsterapi og manuelle teknikker. Erfaringer fra sin sportsbaggrund drager han nytte af i sin behandling af sportsrelaterede skader.
Da Jan overtager for Mette Fugl imens hun er på barsel, vil Jan primært beskæftige sig med at behandle skulderproblematikker og varetage vores skulderhold. Derudover vil han også være at finde i behandlingslokalerne i Frederiksberghallerne.
Jan har videreuddannet sig fra Aalborg Universitet med en kandidatgrad i muskuloskeletal fysioterapi. Han kan med sig varetage komplekse patientforløb, og bruge sine teoretiske kompetencer, til at behandle patienter med muskuloskeletal funktionsproblematikker.
Hos ConnectFys tager Jan imod alle former for patienter og varetager desuden personligtræning.
Relevante kurser & videreuddannelse:
- Muskuloskeletal fysioterapi. 2020-2022
Fysioterapeut
JONAS WEISE KOFOED
Autoriseret fysioterapeut (B.Sc. Fysioterapi).
Studerer M.Sc. Osteopathy ved International Academy of Osteopathy (IAO) 4 år.
5 års klinikerfaring
Jonas er på sidste år af sin osteopatiuddannelse og tilbyder osteopatisk behandling hos Connectfys.
Osteopati er en medicinsk behandlingsform, der bygger på klassiske medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, embryologi, biomekanik og sygdomslære. Det kaldes ofte manuel medicin, fordi osteopaten bruger sine hænder til at undersøge, diagnosticere og behandle kroppen.
Osteopati er en medicinsk videnskab, som er baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, embryologi, biomekanik og sygdomslære/patologi.
Jonas har erfaring med alle typer af skader, problematikker og kroniske lidelser i kroppen. Han arbejder meget aktivt, helhedsorienteret og dybdegående med min behandling, og bruger både vejledning, træningsterapi og manuelle teknikker. Jonas er meget smilende, lyttende, engageret og informerende som behandler. Han er selv meget aktiv med styrketræning, løb og havearbejde. Han har tidligere spillet fodbold og basketball på højt niveau.
Jonas har blandt andet tidligere arbejdet med behandling og genoptræning af fodboldspillere fra Frederiksberg Boldklub og FA2000, og desuden håndboldspillere fra Købehnavn Håndbold.
Jonas studerer osteopati (Master Of Science In Osteopathy) på The International Academy of Osteopathy (IAO), hvor han er i gang med tredje år. Jonas arbejder både med fysioterapeutiske og osteopatiske tilgange, og sammenkobler derfor manuelle osteopatiske metoder og teknikker med træningsvejledning og øvelser for at styrke kroppens forskellige funktioner.
- – Behandling og vejledning af hele kroppen, med forståelse og indkorporering af sammenhænge på tværs af kroppens funktioner
- – Komplekse og kroniske sygdomsforløb
- – Idræts- og sportsskader
- – Sammenhængen mellem stress, åndedræt/vejrtrækning og kroppens reaktioner på overbelastning både fysisk og psykisk
- – Problematikker omkring bækkenet
- – Problemer i hals, nakke og hoved såsom: nakkehold/stivhed, hovedpine, migræne, kæbespændinger, svimmelhed og lign.
Fysioterapeut
ANNE-CATHRINE FRØLICH
Anne-Cathrine er uddannet fysioterapeut fra Professionshøjskolen Metropol i København i 2016.
Anne-Cathrine har igennem hele sit liv haft stor berøring med både elitesport og bredde/foreningsidræt. Dette gælder både som udøver gennem mange år, men også som træner, instruktør, projektleder for bl.a. AGF og muskelsvindsfonden. De sidstnævnte med baggrund i sin bachelor i idræt.
Derudover fungerer Anne-Cathrine som sundhedskonsulent hos Connectfys, hvor hun arbejder med undervisning i ergonomi hos virksomheder, samt som underviser i ergonomi og arbejdsstillinger på Sygeplejeske – og SOSU-uddannelsen.
Relevante kurser & videreuddannelse:
- – Mulligan A & B
- – McKenzie
- – MET
- – Funktionel Træning med Fokus på Rectus Diastase og Bækkenbund /v. Elin Solheim
Fysioterapeut
LOUIS REITH
Louis er uddannet fysioterapeut fra Professionshøjskolen Metropol i København.
Louis har en passion for styrketræning og en aktiv livsstil generelt. Dette har ledt ham til at kombinere sin kærlighed til træning med sit fag som fysioterapeut.
Han er dedikeret til at arbejde med mennesker og trives med at hjælpe en bred vifte af patienter. Som en alsidig fysioterapeut behandler han alt fra sportsrelaterede skader til kroniske lidelser og har ansvaret for forskllige ben- og ryghold på klinikken.
Louis’ mål i sit arbejde som fysioterapeut strækker sig ud over blot at behandle symptomer, men sigter mod at forbedre livskvaliteten og fremme langvarig sundhed og trivsel hos sine patienter.
Fysioterapeut
FREDERIKKE SCHOU SØNDERGAARD
Fysioterapeut
KRISTINE SKØDT NIELSEN
Kristine er på barsel.
Kristine er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole Nord i Hillerød.
Kristine beskæftiger sig med alle typer af problematikker, kroniske lidelser og patientgrupper, men er særlig skarp på nakke og rygproblematikker. Hun har en aktiv tilgang i sin behandling og vægter patientudannelse og klar og tydelig kommunikation højt. Derfor er det også vigtigt for Kristine at der er en plan som tager udgangspunkt i den individuelle klient.
Relevante kurser og videreuddannelser:
- – McKenzie, Cert. MDT
- – Manipulation og mobilisering
- – Smertekursus om hovedpiner
- – BPPV – Benign Paroksysmal Postionel Vertigo (Ørestenssvimmelhed)
- – Parkinsonkursus
- Hos ConnectFys varetager Kristine bl.a. ryghold, balancehold, leddegigthold og generelle genoptræningshold.
Sekretær
KATHLEEN ENGELHARDT
Fysioterapeut
PETER ERVIK
Peter er fysioterapeut uddannet fra Københavns Professionshøjskole i januar 2021. Siden 2020 har han arbejdet sideløbende med Norges U-landshold i basketball og har desuden erfaring som selvstændig fysioterapeut i Norge – både i privat klinik og som behandler for Gimle i BLNO, den øverste basketballliga i Norge.
I behandlingen har Peter et stærkt fokus på borgerens individuelle mål. Han arbejder ud fra et tæt samarbejde mellem behandler og borger for at sikre de bedst mulige og mest holdbare resultater.
Faglige interesseområder:
• Ankel- og kneskader
• Skader i ryg, nakke og skulder
• Shockwave- og laserterapi
• Genoptræning og manuel behandling efter sports- og idrætsskader
Kurser og efteruddannelse:
• MET – Muscle Energy Technique
• FIFA Diploma in Football Medicine
• Kinesiotape
Fysioterapeut
Daniel Ovdal
Fysioterapeut med fokus på bevægelse, performance og livskvalitet
Smerter og skader skal ikke definere din hverdag. Mit mål er at hjælpe dig tilbage til en aktiv tilværelse, hvor kroppen arbejder med dig – ikke imod dig.
Jeg har bred erfaring fra både private klinikker samt arbejde i psykiatrisk akutmodtagelse med tilhørende intensivt afsnit. Det har givet mig stærke kompetencer inden for både komplekse smertetilstande, rehabilitering og målrettet genoptræning.
Jeg arbejder med:
- Genoptræning efter operation
- Akutte skader
- Længerevarende smerteproblematikker
- Sports- og idrætsskader
- Performanceoptimering
Ved siden af mit kliniske arbejde er jeg træner i Islev Triatlonklub, hvor jeg varetager løbetræning samt dele af cykeltræningen. Jeg arbejder derfor dagligt med både motionister og ambitiøse udøvere.
En aktiv tilgang – også når du er skadet
Jeg arbejder ud fra en klar filosofi: Du stopper ikke med at være aktiv, fordi du er skadet – vi tilpasser belastningen.
Efter en grundig samtale og undersøgelse udarbejder vi sammen et individuelt behandlings- og træningsforløb, der matcher din situation og dine mål. Du bliver en aktiv medspiller i dit forløb, og vi arbejder struktureret mod:
- At reducere smerter
- At forstå årsagen til problemet
- At genopbygge styrke og funktion
- At udvikle dit fulde potentiale
Resultater skabes i fællesskab.
Jeg ved, hvad det kræver at komme tilbage
Jeg lever selv et aktivt liv og deltager løbende i konkurrencer inden for løb og triatlon – både nationalt og internationalt.
Efter flere alvorlige skader og operationer har jeg personlig erfaring med, hvad det kræver at komme stærkt tilbage.
Jeg forstår både den fysiske og mentale proces i et genoptræningsforløb.
Efteruddannelse og kurser
Jeg prioriterer løbende videreuddannelse for at sikre behandling baseret på opdateret og evidensbaseret viden.
Specialkurser
- GLA:D Hofte og Knæ
- Fod- og ankel – Sundhedsordningen v. Fysioterapeut Mogens Dam
- Skulderkursus – Sundhedsordningen v. Fysioterapeut Mogens Dam
- Masterclass i skulder v. Klaus Bak og Behnam Liaghat
Sportsfysioterapi kurser– arrangeret af DSSF
- Styrke- og udholdenhedstræning
- Idrætsfysioterapi i relation til knæ
- Øvrige specialiserede idrætsrelaterede kurser
Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi
- Akupunkturkursus 1: Diagnostik og behandling af muskuloskeletale ekstremitetssmerter
- Akupunkturkursus 2: Diagnostik og behandling af smertetilstande i columna, bækken og ekstremiteter
- Akupunkturkursus 3+: Klinisk anvendelse af akupunktur ved generelle diagnoser med særligt fokus på hovedpine, komplekse smertetilstande, lænd og nakke
- First-8 sikkerhedskursus i akupunktur (akupunktur i brystkassen)
Smerte og klinisk diagnostik kurser
- Kliniske smertetilstande – diagnostik og behandling
- Smerter og træning: Effektive kliniske strategier
- Diagnostik og alvorlig patologi
Træneruddannelser
- DIF Træner 1
- Triatlon Træner 1
- DBU B1
Klar til at tage næste skridt?
Uanset om du vil tilbage fra en skade, slippe af med længerevarende smerter eller optimere din performance, starter vi med din historie og en grundig undersøgelse.
Book en tid – og lad os arbejde målrettet mod, at du kan det, du gerne vil.
FYSIOTERAPEUT Vetle Haugen
Fysioterapeut
Vetle er autoriseret fysioterapeut uddannet fra Western Norway University of Applied Sciences og har en særlig interesse for løberelaterede skader, overbelastningsproblematikker og manuel behandling.
Han arbejder evidensbaseret og tager altid udgangspunkt i en grundig undersøgelse. Behandlingen tilpasses den enkelte og kombinerer manuel terapi med målrettet træning, så du opnår bedst mulig fremgang og tryghed i dit forløb.
Vetle har erfaring fra både ortopædkirurgisk og idrætsmedicinsk praksis, herunder fra Hagevik Ortopediske Sykehus og Vestland Idrettsmedisinske Center. Her har han arbejdet med både præ- og postoperativ genoptræning samt vurdering og behandling af en bred vifte af muskuloskeletale problemstillinger.
Han har særligt fokus på løbeskader og overbelastningsproblematikker og arbejder målrettet med belastningsstyring, løbeanalyse og gradueret genoptræning. I sit arbejde anvender han også objektiv testning, herunder målinger med VALD Performance, for at sikre en præcis vurdering og følge progressionen i dit forløb.
Udover sin fysioterapeutiske uddannelse har Vetle en faglig baggrund inden for psykologi fra både University of Bergen og Western Norway University of Applied Sciences, hvilket bidrager til en helhedsorienteret tilgang til behandling og motivation.
Vetle prioriterer løbende faglig udvikling og efteruddannelse.