Dette hold er henvendt til dig, der mærker større eller mindre gener eller komplikationer i forbindelse med din graviditet – og som samtidig gerne vil holde dig aktiv og stærkt frem mod fødslen.
Træningen har fokus på at afhjælpe og forebygge nogle af de typiske komplikationer, som kan forekomme under en graviditet, herunder smerter og instabilitet i bækken eller ryg, samt stille dig stærkere til tiden efter din graviditet og fødsel.
Forskning på området viser, at jo bedre form du er i inden/under din graviditet, jo bedre er du stillet under fødsel og forløbet derefter. Derfor er det vigtigt, at du ikke går i stå med din træning når du bliver gravid, men at du fortsætter, på et tilpasset niveau i forhold til din krop kan klare og den voksende mave, eller starter roligt op hvis du ikke er træningsvant. Dette vil vi hjælpe dig med.
Da kroppen i en graviditet gennemgår mange forandringer og udsættes for ny og større belastning, tager vi selvfølgelig hensyn til individuelle problemstillinger og behov i træningen.
Træningen vil have stort fokus på styrken og samspillet mellem bækkenbund, mave, ryg og vejrtrækning i en funktionel sammenhæng og bygger på elementer fra både, styrke, stabilitets – og konditionstræning.
Praktisk info
Tidspunkt:
- Onsdag 9-10
Pris:
- Med henvisning fra lægen: 119,49 kr.
- Uden henvisning: 200 kr.
Du kan få tilskud fra Sygesikringen Danmark på 50% af prisen – dog max. 600 kr. i tilskud på 12 måneder.
Lyder holdet som noget for dig så kontakt os på 38861327 og få en tid hos en af vores STÆRK mor fysioterapeuter, som vil lave en grundlæggende undersøgelse af eventuelle problematikker, samt en plan for det videre forløb med holdtræning.
Har du spørgsmål til holdet kan du også skrive en mail til Katrine Lundgren Jørgensen på: klj@connectfys.dk
Holdet varetages af fysioterapeuterne Hanne Emborg, Katrine Lundgren Jørgensen og Anne-Cathrine Frølich